En af de følgende konsekvenser

Jeg har i nogle af mine andre indlæg omkring min spiseforstyrrelse skrevet om nogle følgekonsekvenser, som man kan få, hvis man er/har været meget langt ude i anoreksien.

For godt en måned siden prøvede jeg endnu en af de følgekonsekvenser, som anoreksien har medført. De fleste mennesker har nok prøvet at have meget ondt i maven og kaste op osv. Det har jeg prøvet før dog ikke så voldsomt, som denne her gang! Det startede natten til tirsdag, hvor jeg allerede mandag aften følte mig meget utilpas i min krop. Jeg følte, at jeg skulle kaste op. Natten til tirsdag løb jeg en del gange ud på toilettet for at kaste op. Jeg kunne lige nå at lægge mig tilbage i min seng, inden at jeg skulle ud igen. Jeg fik max 2 timers søvn den nat. Til sidst havde jeg ikke mere at kaste op, men følte stadig at jeg skulle.

Tirsdag morgen stoppede det endelig, og jeg fik jeg 2-3 timers søvn. Da jeg stod op, var der ingen hjemme. Jeg var rigtig tørstig, og derfor besluttede jeg mig for at gå ud i køkkenet og tage noget vand. Lige da jeg nåede køleskabsdøren, fik jeg det rigtig dårligt. Jeg følte, at jeg fik et varmt tryk i mit hoved og mine øjne kørte rundt. Jeg var lige ved at falde om. Jeg tænkte bare med det samme; hvorfor har jeg ikke min mobil på mig, så jeg kunne ringe til en af mine forældre? Jeg skyndte mig derfor ind til min seng igen ved at støtte mig op af reolsystemet i vores stue og nogen vægge. Jeg lå derefter tørstig og afkræftet i min seng og kunne næsten ikke røre mig. Jeg ventede på min mor kom hjem efter, at jeg havde ringet til hende.

Jeg havde ingen lyst til at spise noget. Jeg ville rigtig gerne have et bad, da jeg følte mig meget klam. Så stædig, som jeg var, gik jeg selvfølgelig i bad, selvom jeg dårlig nok kunne rejse mig op af sengen og gå. Min mor havde også sagt, at jeg skulle vente til, at hun kom hjem fra indkøb, men det ville jeg jo ikke vente på. Jeg tog et bad på under ti minutter, og jeg var ved at falde om i badet, så mange gange. Det endte med, at jeg måtte lægge mig ind i min seng drivvåd. Det var virkelig ynkeligt, men sådan er det, når man ikke hører efter.

Normalt ville jeg ikke blive ramt så hårdt, hvis jeg havde det dårligt på den måde, men jeg vil blive ramt hårdere end normalt, indtil min krop fungerer helt normalt igen. Det kan dog tage måneder, før min krop bliver normal igen. Jeg er stadig i energiunderskud.

Min krop er svag i forvejen, efter alt det jeg har udsat den for med ikke at give kroppen den rette næring, sulte den, give den rette mængde af mad osv.

Billedet som jeg har vedhæftet er fra april 2014, hvor jeg er påbegyndt min kamp om at komme ud af anoreksien.

 

 

Kys Louise