Grænser blev overskredet

Jeg kan huske den første gang, jeg var hos min kostvejleder, Gitte. Hun fik mig næsten til at løbe ud af lokalet, fordi hun ville have mig til at spise nogen ting, som jeg var ”bange” for. Hun ville meget gerne have mig til at spise brød. Med det samme, da hun begyndte at snakke om det, fløj der en masse stemmer rundt oppe i mit hoved, som sagde: ”Pas på, det er brød! Nu bliver du tyk!”, ”Hun vil fede dig op”, ”Hun vil ikke dig det bedste”.

Hun ville endda have mig til at spise to stykker brød om dagen OG mandler. Hvad sker der lige for det? Jeg må ærlig indrømme, at jeg troede hun var blevet sindssyg! Det lyder måske af ingenting, men det var en kæmpe grænse for mig at overskride, hvor jeg virkelig måtte tage mig selv i nakken og sige til mig selv: ”Du kan sagtens klare det! Husk på, at du får det meget bedre. Gitte vil kun hjælpe dig”. ”Gitte prøver ikke på at gøre dig tyk”.

Efter den første gang, jeg var hos Gitte, skulle jeg ud og købe ind med min mor. Jeg havde fået en hel liste med de ting, jeg skulle prøve at spise og gerne blive ved med at spise fremover. Jeg kan huske, at jeg glædede mig så meget til at købe ind. Det var så rart ikke at føle sig forvirret og ked af det, fordi jeg skulle stå og sige: ”Nej det kan du ikke spise”, eller ”Der er alt for meget fløde i. Det bliver du fed af”. Man kan vel godt sige, at jeg blev guidet igennem, da jeg var ude at handle ind.

Jeg vil altid gøre mit bedste, og det ville jeg selvfølgelig også i denne sammenhæng. Jeg hørte efter alt det Gitte sagde, at jeg skulle spise, men også hvad det kommer til at kræve for, at jeg får det psykisk og fysisk godt igen. Det er let nok at få en kostvejleder, men man er selv nødt til at ville ændre den livstil, som man nu lever for, at det lykkes! Det kræver rigtigt hårdt arbejde! Der bliver brudt en hel masse grænser. Man vil opleve nye sider af sig selv. Sider som man ikke har set før. Jeg var så fokuseret, og der kom en lille fighter op i mig, som bare ville have det her til at lykkes, så jeg kunne leve et normalt teenagerliv igen og få det godt. Det er en lang rejse, men den er det værd – trust me!

 

Det øverste billede er fra april måned, så det er cirka tre måned efter, at jeg startede hos Gitte. Det nedenstående billede er fra maj måned, hvor jeg allerede begyndt, at se og mærke forandringer, som begyndte at ske med mig fysisk og psykisk.

 

Kys Louise