Up and downs – part 1
De første to dage i Alanya var meget svære for mig. Specielt det første måltid drnede, som var morgenmaden. Jeg gik frem og tilbage i restauranten og kiggede på maden. Jeg var meget forvirret og må indrømme, at jeg følte det var en umulig udfordring. Jeg havde bare lyst til at skrige. Stemmen i mit hoved var desværre kommet tilbage, men jeg skreg selvfølgelig ikke, da der var mange mennesker til stede, og at jeg på ingen måde skulle lade min spiseforstyrrelse vinde!
Jeg havde skrevet en lille liste med muligheder, som jeg kunne spise til morgenmad, som Gitte, min kostvejledere havde hjulpet mig med at lave. Så jeg havde noget at støtte mig til. Den hjalp mig rigtig meget. Hver dag til morgenmad spiste jeg en omelet med tomater, og ved siden af havde jeg taget tomater og agurker. Det smagte rigtig godt, men I skulle have set mit ansigt, da jeg så, at kokken puttede olie på panden. Der var jeg flere gange lige ved at flippe helt ud, men jeg gjorde det ikke, og jeg nød min morgenmad.
Der kommer en fortsættelse på de andre måltider, men jeg har valgt at dele det op, ellers så bliver det et alt for langt indlæg.
Kys Louise
Ingen kommentarer endnu