Jeg glæder mig faktisk

Jeg rejser til Berlin i morgen sammen med min skole, som jeg skrev kort om i et af mine tidligere indlæg.

Jeg er på en måde ikke nervøs, da jeg føler, at der er godt styr på det hele.

Jeg sørger for, at medbringe noget mad til busturen, men også de dage, hvor vi er i Berlin. Så jeg føler mig tryg og, hvor jeg er sikker på, at jeg får den mængde kulhydrater og fedt, som jeg har brug. Jeg oplevede da jeg var i Tyrkiet i sommers, hvor jeg ikke havde fået kulhydrater. Der endte det med, at jeg fik det rigtig dårligt, hvor jeg følte, at jeg skulle falde om. Det er noget, som jeg helst ikke vil prøve igen!

Lærerne er også meget forstående over min situatution, og vil gerne hjælpe mig med, så godt som de nu kan, men udover lærerne så er min klasse også utrolig støttende! De har allerede tilbudt, at tage med ud og finde mad og de vil spise sammen med mig osv. Jeg er så taknemlig for, at de vil gøre det for min skyld!

Jeg var nervøs i sidste uge, men efter at min klasselære satte sig ned og forklarede mig, hvordan det hele forgår og, hvilke muligheder jeg har for at købe noget mad. Det hjalp virkelig meget. Det løftede en kæmpe sten fra mit bryst, så kan jeg glæde mig til turen.

Denne introtur bliver en udfordring for mig, men jeg er sikker på, at jeg vil lære sindssygt meget af den!

Det eneste som jeg faktisk frygter allermest nu er, hvis jeg skal snakke tysk, så har jeg et problem, haha.

Kys Louise