Hvordan fandt mine venner og veninder ud af, at jeg havde anoreksi?

Hvordan kan jeg komme ud af anoreksien?

P7190246

Hmm ja, det spørgsmål har jeg stilede mig selv tusindvis af gange.

For første gang nogensinde tror jeg på, at jeg har de rette ressourcer, den fighter vilje og motivation, som skal hjælpe mig med at komme ud af anoreksien.

Det er et svært spørgsmål, da jeg selv endnu ikke er kommet hen på den anden side, men det ved jeg, at jeg SNART er! Mine råd vil nok være, at du allerførst skal af kende, at du er ude i en spiseforstyrrelse, og at du har brug for hjælp, da det bliver en umulige opgave, hvis du selv vil gøre det.

Derefter skal du søge om hjælp. Det kan være hos en kostvejleder, som jeg gjorde. Det kan være hos LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser. Det vigtigste af det hele er bare at du får hjælp af nogle som ved hvordan man tackler en spiseforstyrrelse, og er professionel.

Det kan tage år før, at man kommer ud af en spiseforstyrrelse. Jeg blev faktisk helt overrasket, da min kostvejleder fortalte mig dette.  Min første tanke var bare NO WAY! Jeg skal ud af denne lorte sygdom hurtigst muligt, og det kan kun gå for langsomt.

Der er dog perioder, hvor jeg føler, at jeg ikke har en spiseforstyrrelse på den måde, da den ikke rigtig påvirker mig, men så er der også nogle perioder, hvor jeg virkelig er ramt af anoreksien, hvor jeg bare ikke gider at leve mere.

Der er nogle ting, som jeg husker på, og jeg har dem faktisk skrevet ned på min mobil, så jeg altid har dem på mig, hvis jeg helt væk. Det er nogle råd, som jeg selv har fundet ud af, og som hjælper for mig, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne dele dem med jer. Jeg kan nogle gange godt blive MEGET frustreret over denne sygdom og føle, at der er ingen ende.

  1.  Jeg prøver så vidt muligt at hvile i mig selv.
  2. Jeg holder hovedet koldt.
  3. Jeg lader mig ikke påvirke af de sociale medier, veninder, drenge osv. (jeg ved at det er enormt svært, men igen hvils i dig selv og hold hovedet koldt!)
  4. Jeg stoler på min kostvejleder, og hun ved mere om mig end nogle anden.
  5. Jeg følger den kostplan og de råd som min kostvejleder giver mig.
  6. Jeg vil gøre mit bedste, og nogle gange overraske min kostvejleder.
  7. Jeg gør det i et tempo, som passer mig.

Dette er de ting, som jeg prøver at gøre. Selvfølgelig lykkedes det ikke nogle gange, men jeg må huske på, at jeg kun er et menneske. Så længe at jeg bare er klar og motiveret til at komme ud af anoreksien.

 

Kys Louise

6

  • Ida Klink

    Du er sej!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Mange tak for, at du har svarer på spørgsmålene! Super sød af dig 😉 Har forresten sendt dig en mail 🙂 Kan specielt godt lide det med at hvile i sig selv, og tage det hele i et tempo som passer mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var da så lidt! Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål 😉
      De to ting er noget af det vigtigste i at få det bedre! Husk at tage det til dig<3
      – Jeg tjekker min mail med det samme <3
      Knuuus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jose

    Hej Louise,
    Har lige fundet din blog, og blev super glad for at læse dine indlæg igennem – jeg har haft/har stadig præcis de samme følelser!
    Jeg har selv haft problemer med mad siden 2010 og senere anoreksi. Har også selv oplevet det at være chubby som mindre og få det af vide af sundhedsplejersken..
    Synes det er virkelig fedt at se, at se andre der kæmper, og så er du da så smuk! Du er inspirerende <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er så glad for at høre det! Det betyder rigtig meget!
      Tusind tak for de fine ord, hihi <3
      – Hvis du har lyst må du mere end gerne dele min blog med din omgangskreds 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hvordan fandt mine venner og veninder ud af, at jeg havde anoreksi?