En bemærkning, jeg aldrig glemmer

I april 2013 fik jeg en bemærkning, som jeg aldrig nogensinde kommer til at glemme. Den vil altid sidde fast i hovedet på mig! Det var en ganske normal lørdag formiddag, hvor jeg selvfølgelig havde trænet. Min mor fik besøg af en af hendes gode venner, og han havde taget sine tvillingedrenge med, som på daværende tidspunkt var 7 år gamle.

Jeg fik en kommentar fra en af drengene, og den bemærkning han kom med, gjorde et eller andet ved mig. Den fik mig til at indse, at der var noget galt med mig. Jeg var ikke normal oppe i mit hoved. Jeg var styret af en stemme. Jeg var alt for fanatisk. Han sagde nemlig: ”Du har virkelige tynde arme. De er næsten lige så tynde som mine. ” Denne sætning vil jeg nok aldrig rigtig glemme, da jeg følte mig meget ydmyget og på en eller anden måde overrasket, da det ikke er normalt, at en syvårig dreng kommenterer og kan se sådan noget.

Jeg var meget bange for, at min mors ven ville finde ud af, at jeg muligvis var ude i en spiseforstyrrelse. Det eneste jeg gjorde var bare at grine af det, og jeg skyndte mig at snakke om noget helt andet.

På daværende tidspunkt og lang tid derefter var jeg meget langt ude i min spiseforstyrrelse.

På følgende billeder som er fra sommeren 2013 kan man se, at jeg sådan set ikke havde nogen former tilbage.