Hvordan fandt resten af min familie ud af, at jeg havde en spiseforstyrrelse?

Endelig så tror jeg, at de fattet mistanke. Fordi hver gang at vi var samlet spiste jeg enten ingenting eller meget lidt. Jeg var meget omhyggelig med hvad det var, som jeg spiste. Selvfølgelig lagde de mærke til det, da jeg normalt bare spiste alt, og var meget madglad,  hvilket jeg også er i dag, men jeg tænker bare over hvad der sundt for min krop.

Jeg har ikke rigtig ville fortælle nogen, at jeg havde en spiseforstyrrelse. Det var mest fordi, at jeg var pinlig over at have en spiseforstyrrelse. Så jeg holdte det meget for mig selv. Ikke engang mine veninder eller venner vidste. Det var faktisk kun mine forældre. Det er først efter, at jeg besluttede mig for, at lave en blog, at jeg åbnede op omkring det, og ville fortælle folk om det. Det er nok først der, at resten af min familie blev bekræftet i, at der var noget galt.

Mit råd til jer vil være at være åben omkring det. Huske at bede om hjælp. Din familie er bekymret for dig, og vil meget gerne have, at du får det bedre. Husk på at bede om hjælp er ikke et indlæg, men et skridt nærmere til at du får det bedre.

Kys Louise