Mine forældre reagere

 De første 2-3 måneder gik det hurtigt med at smide kiloene, men da vi nåede omkring slutningen af februar måned, synes jeg, at det gik alt for langsomt. Jeg tog en rigtig dårlig beslutning, hvilket jeg på det tidspunkt ikke kunne se, at det ville ændre mit liv, men også at det blev sådan et stort problem med følgende konsekvenser. Jeg valgte at spise mindre morgenmad end normalt, og droppede helt at spise frokost. Jeg droppede kulhydrater og meget af det sunde fedt.  Jeg tænkte, at jeg ville kunne tabe mig hurtigt – dette havde jeg dog også ret i, MEN det var ikke sundt eller på nogen måde en fornuftig vej at gå for at tabe sig!

I januar måned slæbte mine forældre mig med til min læge. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om hende. Grunden til de hev mig med til lægen var fordi, at jeg ændrede mine madvaner, og jeg blev meget fokuseret på min mad og træning. Jeg tror, vel godt man vil kan sige mine forældre blev bange og anede ikke hvad de skulle gøre, fordi jeg ændrede mig så meget både udseendemæssigt ved at jeg blev meget tyndere, jeg mistede en hel del muskelmasse, jeg blev svag, men også min personlighed ændrede sig rigtig meget! Min personlighed ændrede sig ved, at jeg blev mere og mere asocial, sur, ked af det, træt, mistede lysten til at leve. Jeg har jo altid elsket at spise og proppe mig med mad og sukkerrigedrikke, og jeg har også altid været en livsglad, sjov, social og fjollet pige, som elskede livet og at bruge min tid på venner og veninder.Jeg begyndte at leve inde i min egen lille boble, hvor jeg ikke rigtig fulgte med i, hvad der skete omkring mig. Jeg fokuserede kun på mig selv, hvornår jeg måtte spise, hvad jeg måtte spise, træning osv.

De følgende billeder er fra da jeg var mindre, og hvor man kan se, at jeg ikke altid har været bange for mad. På det allersidste billede, hvor jeg hopper i en pool med en veninde. Er jeg pigen med den lyserøde badedragt, som hopper ude til venstre.