En dag der ændrede alt

Den 9. januar 2014. Det er en dag, som jeg aldrig glemmer! Den dag har ændret hele mit liv. Det var en torsdag. Det var den dag, det endelig gik op for mig, at det var gået alt for vidt. Jeg blev nødt til at gøre noget for at komme ud af min spiseforstyrrelse, inden det gik helt galt!

Jeg kunne næsten ikke rejse mig fra min egen seng. Jeg var svimmel. Da jeg endelig fik kæmpet mig op af min seng, blev jeg nødt til at støtte mig op ad væggene på mit værelse. Jeg var så langt ude på dette tidspunkt, at jeg ikke lyttede til min krop, som tydeligt skreg efter den rette næring, og at jeg skulle tage den med ro.

Jeg valgte selvfølgelig at tage en løbetur – intervalløb på mit løbebånd. Jeg fik kæmpet mig igennem de 20 minutter på løbebåndet. Derefter kunne jeg næsten ikke stå på mine egne ben. Jeg blev nødt til at blive hjemme fra skole. Jeg sagde selvfølgelig bare til mine forældre, at jeg havde ondt i maven og hovedpine. Jeg kunne bare mærke, min krop sagde STOP nu! Den kunne ikke klare det mere af alt det, som jeg udsatte den for. Min krop kunne slet ikke fungere mere, da jeg ikke gav min krop den mad, som den virkelig havde brug for, for at fungere optimalt.

Det var den her dag, at jeg indså, at jeg ikke kunne blive ved med at leve på denne her måde!

De to første billeder neden under er fra december 2013 lige inden, at jeg fik det rigtig skidt. Det sidste billede er fra januar 2014. En til to uger inden, at jeg fik det skidt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kys Louise