GLITTER NAILS

At leve livet

Endelig kom den dag, jeg havde ventet på i flere år. Den 9/5 – 13. En helt uforglemmelig, skøn dag. Den dag, som jeg havde arbejdet hårdt op til for at nå mit mål. Man kan vel godt sige, jeg nåede mit mål, men jeg var alligevel ikke tilfreds med min krop. Jeg havde på dette tidspunkt tabt mig over 10 kilo. Jeg gik fra 63 kg til at veje godt og vel 50-51 kg. Dette var ikke meget at veje for mig. Specielt hellere ikke når jeg er 167 cm høj. Der var overhovedet ingen kvindelige former tilbage på min krop. Mine kraveben, ribben, rygrad og skulderblade var meget tydelige. Jeg havde ikke rigtig nogen kræfter, energi eller overskud tilbage.  Grunden til jeg ikke havde mere energi tilbage var fordi, jeg undlod kulhydrater fra min kost. Jeg var blevet kulhydratforskrækket, hvilket jeg tror, at der er mange kvinder og piger som er, men alt omkring kulhydrater vil jeg vende tilbage til i et andet indlæg.

Til min konfirmation spiste jeg alt det mad, som jeg havde valgt, at der skulle blive serveret for mine gæster. Det var første gang i godt et år, hvis ikke over, at jeg spiste en meget lækker dessert, men at jeg samtidig nød den. Chokolade mousse med vanilje is, mums siger jeg bare! Jeg drak også vin under hele middagen, og sluttede af med lidt sprut og shots. Jeg må indrømme, at jeg faktisk var, og, jeg er stadigvæk lidt bange for alkohol grundet al det sukker, kulhydrater osv., men lige den dag ville jeg bare så gerne nyde.  En dag hvor jeg ikke behøvede at tænke over, hvad jeg spiste og drak, og at jeg ikke skulle tænke:  ”Åh nej, nu får jeg alt for mange kulhydrater”, eller ”Det her bliver jeg tyk af”. Til sidst ender man med at blive sindssyg af at gå og tænke sådan! Jeg har personligt prøvet at nå min grænse, hvor jeg følte mit hoved var ved at eksplodere! Alt bliver anstrengende. Det bliver anstrengende, at skulle købe ind, lave mad, nyde livet, være social osv. Man lever et liv, som er så kontrolleret, at man har så svært ved at give slip og bare have det sjovt. Det har jeg stadig problemer med, men dog ikke i det omfang, som det har været. Det er endnu en udfordring, som jeg skal arbejde på, så jeg kan nyde mit liv og være en ganske normal teenager.

Dagen efter min konfirmation tabte jeg mig en del, fordi min krop ikke var vandt til, at jeg indtog så mange kulhydrater, stivelse og masser af sukker, så det satte min forbrænding helt op.

De nedenstående billeder er fra min konfirmation. Jeg har prøvet at udvælge nogen billeder, hvor man kan se min knogler tydeligt.

310085_616127761733340_2088585775_nBLOG2BLOGcoverblog4

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLITTER NAILS