FOLKESKOLERNES TACKLING AF SUNDHED – part 1

Dette indlæg skal handle om folkeskolernes tackling af sundhed på de enkle skoler rundt om i Danmark. Jeg hørte forleden om en situation på en almindelig folkeskole i en ottende klasse.

Skolen havde besluttet sig for, at de skulle være mere obs. på elevernes sundhed. Den ide i sig selv har jeg ikke noget i mod, da jeg synes det er en fremragende ide, men det er en ting, som jeg mener SKAL være i orden, hvis man som sundhedsplejeske og skole vil ændre på elevernes sundhed og kendskab til sundhed og det er, at de ændrer det på en rigtig måde.

På denne her skole kom der en sundhedsplejeske forbi klasserne og ’pegede’ på nogle elever, som hun ville have skulle gå med hende ud. Eleverne bliver selvfølgelig forvirrerede og tænker: ”hvad går dette ud på?”, men de havde på fornemmelsen hvad det drejede sig om. Der gik åbenbart allerede rygter på skolen om, at de ’tykke’ elever ville blive hevet ud til en samtale med en sundhedsplejeske.

Allerede her synes jeg, at man har tacklet det helt forkert! Det er meget ydmygende for de enkelte elever, at blive ’peget’ ud af en sundhedsplejeske som de ’tykke’.

Jeg kan tydeligt huske, da jeg gik i folkeskolen i de mindre klasser, når jeg skulle til sundhedsplejersken. Jeg brød mig ikke om det, da jeg på daværende tidspunkt var lidt mere choppy som lille. Jeg fik ærligtalt intet ud af gå til en sundhedsplejeske. Andet end jeg fik dårligere selvværd og blev ked af det. Allerede i 2 klasse følte jeg mig stor, så det hjalp mig på ingen måde, at sundhedsplejersken sagde jeg for stor. Jeg kan tydelig huske, at hun bare sagde til mig, at jeg skulle dyrke motion og spise flere grøntsager og frugt. Det er her hvor jeg, som 11-12 årig tænker: ”what? Hvordan skal jeg gøre det?”

Alle skoler har også de såkaldte ’sundhedsdage’, hvor du bliver målt, vejet og skal lave nogle opgaver.

Jeg HADER stadig disse dage, selvom jeg heldigvis ikke har dem mere. Vi gik sammen to-fire stykker, og så havde sundsygeplejeskerne sat en vægt, målebånd og en masse brochure, hvor der stod en masse om sundhed.Jeg kan så tydelig huske, når man skulle træde op på vægten, mens den gruppe som jeg var i stod rundt om mig og ventede ’spændt’ på hvad vægten viste. Jeg prøvede altid, at gøre det meget diskret, men det er ikke ligefrem let, når en gruppe står rundt om dig og synes, at det er enormt spændende at føle med i. Jeg var på ingen måde tilfreds med hvad vægten viste. Derefter skulle vi skrive det på en seddel, som vi havde fået sammen med vores højde osv., så sundhedsplejerskerne kunne måle vores BMI.

Efter min mening så er BMI dumt at måle efter da den bl.a. ikke tager højde for, hvor muskelløs man er, hvordan du er bygget, genitik mv. Jeg måler personligt ikke ud efter BMI, dvs. at jeg vil råde jer andre til heller ikke at regne med BMI.

Den ting som gør mig oprevet over at høre er, at flere piger på den overgang er begyndt at spise slankepiller, for at de kunne tabe sig inden sundhedsdagene. Dette finder jeg meget absurd! Jeg bliver faktisk rigtig sur. Det er endnu et tegn på, at det er tacklet helt forkert.

Mere følger.

Kys Louise