Nød til at priotere

Jeg bliver nød til at priotere. Det er en ting, som jeg har meget svært ved, men det er jeg sikkert ikke den eneste om.

Jeg går med så uendelig mange drømme om min fremtid, men det er ligesom om, at jeg må sætte dem på ’standby’ indtil, at jeg er kommet ud af min spiseforstyrrelse.

En drøm som fylder sindssygt meget hos mig er at blive model. Jeg er bange for, at jeg desværre er for lav, men så jeg hørte om en blogger, som blev model selvom hun er på samme højde som mig. Hun blev model for et stort model management, Le Management.

Jeg fik mere håb efter, at jeg hørte dette, men jeg kan først gå til casting, når jeg er helt ude af min spiseforstyrrelse, da ingen model bureau vil have en pige, som har en spiseforstyrrelse.

Jeg tænker med det samme, så kan der jo gå lang tid. Der kan gå et halvt til et helt år, men der kan også gå to år. Jeg bliver virkelig ked og sur på mig selv, at jeg har gjort, at jeg bliver nød til at tilsidesætte mine drømme…

Jeg er endnu mere motiveret end jeg nogensinde har været før, da det virkelig er en kæmpe drøm for mig, som jeg rigtig gerne vil have skal lykkedes.

Det er meget grænseoverskridende for mig at dele dette med jer, men jeg synes alligevel, at det er vigtigt at fortælle om de forskellige konsekvenser som en spiseforstyrrelse kan have.

Kys Louise