HUBERTUS 2014

Fra da jeg tog den bedste beslutning til nu

 

PB020538Da jeg først startet hos min kostvejleder Gitte Høj, som ejer Altid Slank i januar 2014 var jeg nervøs. Ikke bare lidt nevøs, men meget. Min nevøsitet var en blanding af frygt.

Det var skræmmende at sidde i et lokale og få hjælp til et problem, som jeg havde haft i godt og vel et år, og som jeg troede at jeg kunne klare selv.

Jeg måtte give slip på min kontrol. Jeg lagde al min tillid i hendes hænder. Lige pludselig var der en, som tog kontrollen over min kost, som jeg selv havde styret og haft kontrol over det seneste år. Jeg tvivlede mange gange under den halvanden times konsultation. Jeg fik sagt en del: ”Er du nu sikker?”, ”Er du nu sikker på, at jeg ikke bliver tyk?!”

Da jeg var færdig med konsultationen var jeg faktisk lettet. Jeg følte mig lettere i min krop. Allerede gladere, optimistisk og positivt. Jeg havde fået en kostplan, som jeg skulle følge til punkt og prikke. Min mor og jeg skulle derfor ud og købe ind samme dag, da jeg kom hjem fra Gitte. For første gang var det faktisk sjovt at være ude at handle.

Jeg var overrasket over, hvor hurtig min krop regerede på, at den fik mere og varieret mad. Min krop ændrede sig allerede efter en dag. Jeg var allerede blevet meget mindre oppustet.

Jeg gik fra at spise en masse æg og gulerødder, som fik mig til at føle mig firkantet (hvis I forstår) – jeg var MEGET oppustet fordi, at jeg ikke spiste nok og varieret til, at jeg skulle spise seks måltider. De seks måltider var ikke den optimale mængde endnu, men man kan ikke bare proppe meget mad i en anorektiker med det samme også forvente, at hun kan holde kostplanen og ikke blive ’skræmt’ væk.

Maden endte med at gøre gode ting ved min krop. Det gør mig endnu mere glad i dag, når jeg sidder og skrive dette, da jeg kan se, hvor meget jeg har rykket mig de sidste par måneder. Jeg er så inderligt glad for, at jeg tog den beslutning, og at jeg turde bevæge mig ud af min comfort zone, fortsat kæmpe for at komme ud af anoreksien og at bryde en kæmpe grænse for mig.

Kys Louise

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HUBERTUS 2014