Når træning antager karakter af misbrug

Man kan vel godt kalde, at jeg har været afhængig af at træne. Jeg overtrænet meget! Specielt da jeg virkelig var ramt af anoreksi. Jeg trænede op til 10-12 gange om ugen dvs., at jeg trænede to gange om dagen.

Jeg var så afhængig, at jeg skubbede alle væk fra mig. Mine venner, familie, min hobby på daværende tidspunkt. Jeg følte, at jeg slet ikke havde tid og overskud til at skænke dem en tanke, da det eneste, som jeg havde oppe i mit hoved handlede om træning f.eks. hvilke øvelser skal jeg lave i morgen til træning, hvad tid skal jeg op for, at nå at løbe inde skole osv.

Jeg indrømmer, at jeg tog tidligere fri fra skole bare så, at jeg kunne komme over i fitness centeret og træne fordi, at jeg ikke kunne vente til, at jeg havde fri.

Min holdning til træning var ikke sund. Jeg trænede ikke fordi, at jeg synes det var sjovt eller fordi, at jeg havde lyst. Jeg trænede udelukkende kun fordi, at jeg var ’nød’ til det ellers ville jeg blive tyk.

I dag træner jeg udelukkende fordi, at jeg elsker det. Det gør noget godt oppe i mit hoved. Jeg får overskud til hverdagen. Jeg bruger træningen til at glemme alt. Det eneste jeg tænker på, når jeg træner er min træning. Det er en pause fra de ting, som sker i ens hverdag.